2021 Menu

Følg Kongen 13

Uge 43, 2021
af Rick Joyner

Dette er den tredje uge, vi vil tage fat på behovet for tålmodighed og vente på, at Herren for at følger Kongen. Hvis du er ved at blive utålmodig med dette, er det måske specielt for dig! Jeg siger det bare...

At vokse i tålmodighed og lære at "vente på Herren" er nødvendigt for at vandre i den tro, for modtager Han's løfter. Kan utålmodighed være årsagen til, at vi ikke modtager eller vandre i mange af de ting, vi forventer? At give os selv til at vokse i tålmodighed er en af de vigtigste ting, vi kan gøre. Hvis du frygter denne disciplin, kan dette være det vigtigste for dig lige nu. Som Salme 37:7-9 siger:

Vær stille for Herren og vennt på Ham, græm dig ej over den, der har held, over den, der farer med rænker.

Tæm din harme, lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm.

Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der venter på Herren, skal arve landet.

Vi lever i en tid, hvor det ser ud til, at de onde trives, og onde planer er fremherskende overalt, men det vil ikke fortsætte. Når Guds folk lærer at vente på ham, og den tålmodighed, der kræves for at arve Han's løfter, vil de arve jorden. Dette er også nøglen til, at vi arver den lille del af jorden, som han har givet os til at have herredømme over.

Der er en tid til at rejse sig og kæmpe. I alle på nær to kampe i Bibelen blev folket forpligtet til at kæmpe for den udfrielse, Gud havde lovet. Af alle de store kampe i Skriften fik folket kun to gange besked på ikke at gøre andet end at se (nøje) på Herren. Så det bibelske vidnesbyrd og vores standard burde være, at vi vil kæmpe for det, Han har kaldet os til at gøre, men vi vil også være åbne over for, at Han fortæller os: "Jeg har denne her." For at kende forskellen bliver vi næsten helt sikkert nødt til at søge Herren og tålmodigt vente på Han's instruktioner.

David blev en stor konge, fordi han også var en stor kriger. Og det, der gjorde ham til en stor kriger, var, hvordan han ventede på Herren for vejledning før hvert slag.

I dag ser det ud til, at ondskaben hersker i næsten alle kampe. Modige kristne fortsætter med at mobilisere og kæmpe, men sejrene har været få og kortvarige. Ved at studere lederskab og militær strategi ser det ud til, at vi i næsten alle tilfælde tillader fjenden at vælge slagmarken og kæmper på hans præmisser, og vi undrer os over, hvorfor det ikke går godt?

Vi har brug for ledere som kong David, der, selv under de mest desperate omstændigheder, tager sig tid til at "spørge Herren", før de handler. Den sætning, der oftest bruges i forbindelse med David, er, at han "adspurgte Herren." I modsætning hertil led kong Saul sine værste nederlag, fordi han ikke søgte først Herrens vilje.

Vi kan rejse os og prøve at mobilisere og bekæmpe de ugudelige på deres slagmarker, og der er en tid til at gøre dette, hvis Herren leder os. Men Han's indgreb kommer normalt efter, at vi har brugt vores visdom og styrke, og vores udfrielse synes umulig. Lære at vente på Herren, så vi handler i Han's visdom og styrke, før vi har en chance for at blive besejret, virker meget bedre.

Jesus kom for at vise os, hvordan vi skal leve. Han levede kun ved at gøre, hvad Han så Faderen gøre. Er det ikke tid til at følge Ham?

Ugens Ord 44
OP